FL Frugt er leverandør til hele Fyn og Langeland
For mere end 20 år siden startede jeg FL Frugt.
Inden da havde jeg arbejdet flere år i branchen, men mente at der var
plads til en mindre virksomhed, der satte service, kvalitet og god
kontakt med kunden højest.
Over de sidste 20 år er vi blevet flere i virksomheden, men vi har
fortsat en linje hvor kvalitet og service går hånd i hånd med den rette
pris og det største vareudbud.
Dagligt leverer vi frisk frugt og
grønt samt forarbejdede kartofler og snittet grønt til restauranter,
hoteller, kantiner, skoler og butikker over hele Fyn.
Vi mener fortsat at der bør være plads til en lokal leverandør, som
fokuserer på nærområdet, og nærområdets råvarer. Vi gør derfor et stort
arbejde for at kunne tilbyde fynsk produceret grønt og frugt af den
højeste kvalitet til vores køkkener, sideløbende med et fuldt ind- og
udenlandsk sortiment.
Du vil aldrig møde en fragtmand ved leveringen eller en fremmed i telefonen.
Vi er ikke større end vi husker dit navn, og kender jeres indkøbsbehov.
På
den måde kan vi tilbyde jer den bedste indkøbsløsning af frisk frugt og
grønt, forarbejdede kartofler, snitgrønt og blomster.
Med håbet om et godt fremtidigt samarbejde,

Flemming Löchte-Larsen, indehaver